PILATES TIL GRAVIDE

Gravidhold

Der er absolut ingen grund til at stoppe med at motionere fordi du er gravid. Flere studier viser at fysik aktivitet er en god forberedelse frem mod din fødsel. Ofte medfører fast træning nemlig nemmere graviditeter med færre graviditetsgener og færre komplikationer under fødslen. Du sikrer nemlig at din krop er forberedt og klar til det der venter. Træning under graviditeten mindsker bl.a. også risikoen for graviditetssukkersyge og kejsersnit.

Som gravid i første trimester kan du i princippet træne med på alle Pilateshusets almindelige hold. Har du aldrig prøvet Pilates før eller hvis du ikke har dyrket motion før din graviditet, så anbefaler vi du starter direkte på vores gravidhold.
Det samme er gældende hvis du ved træning på vores almindelige Pilateshold oplever, at der er for mange øvelser, som ikke længere fungerer for dig eller at du oplever selv de mindste komplikationer.

Vores graviditetstræning har særlig fokus på dig og din graviditet og vi tilpasser øvelserne herefter. Vi har øget fokus på holdning, vejrtrækning, bækkenbund samt mave og ryg og styrker de belastede muskelgrupper. Du er i trygge hænder under din træning, da vores hold er små ekslusive hold med max 6 deltagere. Ved at træne pilates under graviditeten gør du en aktiv indsats for at forebygge bl.a. bækkenløsning, svangerskabsforgiftning og graviditetssukkersyge samt reducerer muskel-, mave- og ledsmerter.

Vores gravidhold ligger tirsdage kl.19.00, onsdage kl.11.00 og torsdage kl.16.30 og er du ny kunde er det muligt at få en gratis prøvetime på et af disse hold.

Gratis prøvetime

Det er naturligvis også muligt at vælge privattræning på pilatesudstyret under din graviditet. Her får du 100% opmærksomhed på dig og din graviditet og timen planlægges efter dig. Det vil sige at vi arbejder målrettet med dine styrker og svagheder og gør dig så klar til fødslen som overhovedet muligt. Skulle du have særlige udfordringer eller gener som gør at du ikke kan deltage på vores gravidhold anbefaler vi også privattræning.