Går du rundt med en problematik eller skade?
Hos Pilateshuset kombinerer vores fysioterapeut Malene de gavnlige effekter af pilates, med genoptræning af stort set hele kroppen, eksempelvis ved ryg-, skulder- og nakkesmerte, hofte-, knæ- og ankelproblematikker og neurologiske sygdomme.
Fysioterapi
Hos Pilateshuset udbyder vi en helhedsorienteret trænings- og behandlingsform som tilgodeser dit individuelle behov og problematikker. Malene, ejer af Pilateshuset, er uddannet fysioterapeut, og har flere års erfaring med forebyggelse og genoptræning af diverse skader. Malene kombinerer sin fysioterapeutiske viden med sin pilatesbaggrund. I mange tilfælde vil hun anvende de klassiske pilatesapparater sammen med manuelle teknikker i behandling.
Tilskud til behandling
Der ydes tilskud til behandlingen gennem Sygesikring Danmark, og gennem flere private sundhedsforsikringer.
Forud for din første konsultation i Pilateshuset bedes du kontakte din private sundhedsforsikring, og oplyse dem om at du har valgt en fysioterapeutiskklinik uden for det offentlige ydernummer, og få oplyst dækningsgraden af din behandling.
Hvem er Malene?
Malene Pedersen er ejer af Pilateshuset og uddannet fysioterapeut i 2014 og pilatesinstruktør i 2009. Hun har i løbet af de sidste mange år haft adskillige klienter gennem hænderne, og hun elsker hvordan hun kan kombinere pilates og fysioterapien – og hjælpe både klienter i rehabiliteringsfasen og samtidig optimere atleters ydeevne. Malene behandler ryg-, nakke-, fod/ankel-, knæ-, hofte- og skulderproblematikker, samt delte mavemuskler og neurologiske problematikker.
Malene er hovedforfatter på artiklen: “Action research in rehabilitation with chronic stroke recovery: A case report with focus on neural plasticity”, Malene Pedersen et. al. NeuroRehabilitation 39 (2016) s. 261-272.
Læs artiklen her: researchgate.net/publication/
Priser
Første konsultation (80 min.): 1000 kr.
Alm. fysioterapi (55 min.): 850 kr.
Hvor
Hovedvagtsstræde 1, 1. th.
3000 Helsingør
– eller over Zoom.
Al behandling foregår ved fysioterapeut Malene Pedersen.
Testimonials
Min beslutning om at kontakte fysioterapeut Malene Pedersen i foråret 2022 skulle vise sig at være en af de bedste i mit liv. Efter 3 år med daglige smerter i fod og ankel, og en række komplicerede operationer, var det med meget lille forventning om bedring, at jeg gik op af trapperne til Pilateshuset i Helsingør. Jeg gik derfra med en konkret plan, hvilket var helt fantastisk for en person som mig, der gerne vil både forstå, og har det bedst med at handle mig ud af ting. Det var med en helt anderledes opfattelse af, hvad jeg kunne og skulle byde min krop og mit sind fra nu af. Efter 6 uger var jeg ude at løbe igen, og var både overrasket over egen formåen, uendelig glad og taknemmelig. Nu her et lille år efter første møde er jeg ikke kun i mit livs form, jeg er også blevet en del af det top hyggeligste fælleskab, der findes i Helsingør.
Vinnie
Da jeg fik en hjernerystelse, blev Malene min redning. Hun er vanvittig dygtig, og med sin kæmpe viden om både fysioterapi og pilates har hun skræddersyet et forløb til mig, der skridt for skridt har bragt mig i bedring.
Malene er ikke bare en eminent fysioterapeut og pilatesinstruktør – hun er også helt utrolig sød og omsorgsfuld, og hun giver så meget af sig selv.
Malene har vejledt mig i smertehåndtering, vejrtrækning og fået mig af sted til samsynstræning, og hun har lyttet, støttet, heppet og givet en krammer, når der var brug for det. Jeg har flere gange grædt under timen af bar lettelse, fordi jeg for første gang mærkede reel fremgang.
Det er så vildt, hvad Malene kan udrette.
Naja