VEJRTRÆKNINGSHOLD

” Above all, learn how to breathe correctly”  – Joe Pilates

Til trods for at vores vejrtrækning er alfa omega for vores eksistens er det overraskende få der i det daglige skænker deres åndedræt opmærksomhed og som træner det. Diapghagma – åndedrætsmusklen – er en muskel der som andre muskler ved træning kan blive stærkere og dermed arbejde mere effektivt og hensigtsmæssigt.

Ved at trække vejret langsom og kontrolleret får vi kontakt til den del af vores nervesystem som ikke kan styres af vores vilje – det autonome nervesystem. Dette medfører en række gavnelige effekter på krop og sind, da denne del af nervesystemet bl.a. regulerer vores vitale funktioner. Det inddeles i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem, der begge konstant er på arbejde for at skabe et afbalanceret og sundt system. Det sympatiske nervesystem bliver primært aktiveret af stress og forbereder kroppen på flugt ved at igangsætte overlevelsesmekanismer som forhøjet hjertefrekvens, øget blodtryk og blodsukker samt mindsket pupilstørrelse. På kort sigt er det nødvendigt at kunne reagere prompte på spontan fare, men længere varende stress kan potentielt have fatale konsekvenser. Det parasympatiske nervesystem har en modsat beroligende indflydelse. Det sænker hjerterytmen og blodtrykket og fremmer fordøjelsen, optaget af nærrigsstoffer samt vores restitution. Det dominerer primært under søvn, når vi spiser eller slapper af.

Nøglen til at være i stand til at styre vores sindstilstand og stressniveau ligger i vores evne til at aktivere det parasympatiske nervesystem på kommando bl.a. ved hjælp af vejrtrækningsøvelser.

Ved at trække vejret gennem næsen højnes koncentrationen af gasmolekylet nitrogen oxid, hvilket bl.a. kan tilskrives en antibakteriel funktion som kan hjælpe med at forbedre lokale forhold i irriterede lunger.

Vejrtrækning med langsom udånding, vejrtrækningsøvelser gennem næsen og det at øve at holde vejret har i flere studier også vist sig at mindske symptomerne og have en nyttig effekt hos personer som lider af astma. I de bedste tilfælde forsvandt astma patienternes symptomer helt og i mange tilfælde kunne man se en forbedring i kondition og lungekapacitet.

Hos Pilateshuset går vi meget op i at forsøge at hjælpe dig på vej til en sundere og mere hensigtsmæssig vejrtrækning. Hvad enten du er stresset, har KOL, astma, andre lungelidelser eller blot ønsker at forbedre din lungekapacitet så er du meget velkommen på vores vejrtrækningshold.

Du kan enten tilmelde dig en gratis prøvetime på et af vores åbne vejrtrækningshold eller du kan kontakte os for at høre mere om vores 10 ugers lukkede forløb.