Marrakech 5.-12.sep. 2020

Tag med på en uforglemmelig pilates-rejse til Marokko og lad dig indlogere i de mest fortryllende omgivelser.

I hjertet af Marrakech’s palmelund, kun nogle få minutter væk fra den pulserende Medina, ligger Hotel Les Deux Tours. Gå på opdagelse og lad dig forsvinde ind i en orientalsk drøm i hotellets tre hektarer store andalusiske have som byder på alt fra økologisk køkkenhave, frit gående påfugle, bassiner, fontæner og små hemmelige døre.

Hotellet er på harmonisk vis indrettet med moderne komfort og traditionel historisk charme.

Kokken og hans team udvælger omhyggeligt grøntsager og krydderurter fra stedets egen økologisk køkkenhave til opholdets vegetariske måltider.

Træningen foregår to gange om dagen, før morgenmad og sen eftermiddag. Udover to timers pilatestræning er der dagligt en halv times vejrtrækning og en halv times afspænding. Hvis vejret tillader det foregår træningen under åben himmel.

Desuden er der i prisen inkluderet to massagebehandlinger og en klassisk hamambehandling. Stedet anvender Nectarome produkter som er skab af aromatiske lægeplanter som gror ved Atlas bjergenes skråninger. Alle produkter er lavet med respekt både miljøet og Marokkos traditioner.

Der er gratis wifi på hotellet samt gratis transport til/fra hotellet til Marrakech centrum 3 gange dagligt.

Pris per person:

Enkeltværelse 18.000 DKK

Dobbeltværelse 13.700 DKK

Book her

Fly og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.